Om Johansen Autoservice & Karrosseri
Firmaet Johansens Autoservice, som ejes af Steffen Johansen, flytter pr. 1. april i nye lokaler, Maigaardsvej 8, Frederikshavn, som tidligere har huset Toyota Frederikshavn og senest ADS-Biler.
Firmaet har eksisteret i ca. et år, og har hidtil været drevet fra privatadressen i Understed.
Johansens Autoservice er tilsluttet den landsdækkende kæde “Hella Servicepartner”, som består af mere end 300 frie autoværksteder, fordelt i hele Danmark.
– Vi servicerer og reparerer alle bilmærker efter bilfabrikanternes forskrifter og anvender reservedele af samme kvalitet, som bilen er leveret med fra fabrikken, fortæller Steffen Johansen.
– Hos os er du altid sikret 3 års garanti på alle reservedele, og får du bilen serviceret i garantiperioden, er du samtidig sikker på at beholde din fabriksgaranti.
– Vi trækker alle reservedele fra Danmarks største grossist, det sikrer dig tryghed og fleksibilitet, da vi altid er leveringsdygtige og kan holde dig kørende. Vi har også det udstyr og værktøj, teknologien kræver i dag, og vi investerer løbende i både data, tester og værktøj, så vores folk kan servicere din bil, nøjagtig som fabrikanten påkræver det.
– Hos os er det altid vores mekaniker, der tager imod dig og din bil. Uanset om der er tale om det store serviceeftersyn eller blot et simpelt dækskifte.
– Jeg vil gerne køre et koncept, hvor et firma kan aflevere bilen efter fyraften og bilen er serviceret til næste morgen. Dermed undgår firmaet at miste bilen på en travl arbejdsdag.
Steffen Johansen vil udover personbiler også satse på reparation af skader på større køretøjer som busser og lastbiler.
Medarbejdere
- Steffen Johansen VærkførerTel. 41681863
- Joachim Djernæs Autotekniker